|
|
Efter længere tids tiltagende svaghed, døde fiskemester Handke den 3. april kl. 5 om morgenen. Handke efterlod sig foruden hustruen Anna, seks børn, fire sønner og to døtre.Handke var landets eneste "Fiskemester" ansat ved Statsskovvæsenet, og tilmed med en særlig tilknytning til Kronprinseparret på Gråsten Slot. |
Begravelsen fandt sted lørdag den 8. april kl. 14.00 fra Handkes idylliske hjem Øhuset ved karpedammene. Her var Handkes kiste stillet op på det sted han holdt så utroligt meget af. Omkring kisten var lagt et væld af signerede kranse, bl.a. var der en stor laurbærkrans fra Kronprinseparret, en krans fra Statsskovvæsenet og mange af de andre institusioner, som Handke gennem sin virksomhed var kommet i berøring med.En stor sørgeskare samledes for at følge Handke til hans sidste hvilested. Ved hjemmet holdt pastor Wassner en smuk tale over afdøde, som han fremhævede som et lysende eksempel på retliniethed og oprigtighed. Herefter blev kisten af 6 skovfogeder båret til rustvognen, der kørte gennem skoven forbi karpedammene til Slotskirken. |
I følget efter rustvognen bemærkede man bl.a. skovriderne Lindskov-Kristiansen, Gråsten, Wanscher, Sønderborg og Richs, Linnet. Oberstløjtnant Palludan-Müller samt skovfogederne fra Gråsten og Sønderborg distrikter fulgte også Handke.
|
I Slotskirken prædikede Pastor Troensegaard-Hansen, som understregede at Handke var en sjælden pligttro og flittig mand. Han var tidlig og sent på færde i den gerning der var ham så kær. Han kom hertil fra det fremmede land; men slog rod og var glad for at være her. Han var loyal over for det land og folk, han kom til at tjene. Denne karrakteregenskab skaffede ham respekt og anerkendelse.
|
Efter sørgehøjtideligheden i Slotskirken, førtes kisten til Adsbøl gamle kirkegård hvor de 6 skovfogeder bar deres afdøde kollega til graven. Pastor Troensegaard-Hansen forrettede jordepåkastelsen, hvorefter Skovrider Lindskov-Kristiansen trådte hen til graven og udtalte varme mindeord over den afdøde.På familiens vejne takkede Pastor Troensegaard-Hansen for den store deltagelse og det trofaste venskab der var blevet vist den afdøde og hans efterladte, hvorpå det store følge spredtes. |