Om Karper

Tilbage | Forside

Nedenstående er samlet fra diverse kilder af skovfoged Carsten Vejby Nielsen, Kelstrup Skovpart.

Den almindelige karpe (spejlkarpen).

Beskrivelse:

Karpen er en høj og kort fisk. Munden er lille og har to par skægtråde. Ryggen er mørkegrøn. Siderne "messing" farvede. Bugen gullig. Skællene store og tykke, med "årringe". Vildkarpen er fuldstændig skældækket. Hos forædlede karper aftager skællene. Karper med mange skæl betegnes "Skælkarper". Karper med få, store, uregelmæssigt placerede skæl betegnes "Spejlkarper". Karper næsten uden skæl betegnes "Læderkarper". Karper, hvor skællene sidder i én række, dels langs rygfinnen, dels langs sidelinien, kaldes "Radkarper". Karpen kan nå en størrelse på 90 120 centimeter i længden og en vægt på 25 30 kg. Der er mange myter om karpens alder. Den formodes at nå en alder 40 år, eller måske 50 år.

Oprindelse:

Det menes at karpen stammer fra Japan. Herfra skulle den gennem Asien og Balkan havde bredt sig til Europa. Dette er sket enten via flodsystemerne, eller ved hjælp af Romerne. Der er dog fundet karperester i Tyskland, der stammer fra før istiden. Det tyder på, at karpen oprindeligt har levet i de mellemeuropæiske floder. Karpen fik i 1300 1500 tallet vid udbredelse i Europa. Karper i dambrug kendes siden 1227. I Danmark menes det, at karperne blev indført i begyndelsen af det sekstende århundrede. Peder Oxe nævnes, som en af dem der fra 1560 virkelig satte gang i karpeavlen.

Leveområder (habitat):

Karpen lever i søer, damme og langsomt flydende floder. Den kan også findes i brakvand, hvor den kan tåle saltindhold helt op til 1,8 %.

Karpen har ikke noget større krav til iltindhold i vandet (dog større end 3 mg. ren ilt pr liter). Karpen kan i perioder leve ved at trække vejret gennem munden.

Karpen foretrække lavvandede, vegetationsrige områder med blød bund.

Karpens levemåde:

Formering:

Hunnen bliver kønsmoden i cirka 4 års alderen. Hannen lidt før. Den afgørende faktor for yngleprocessen er vandtemperaturen. Den skal være på 19 - 23 grader celsius, der sker dog gydning ved vandtemperaturer fra 17 28 grader. Når vandet har den rigtige temperatur, normalt i sidste uge maj, første uge juni, "leger" karperne. Det vil sige at hunnen gyder æggene og at hannen derefter gyder sæd ud over de lagte æg. Æggene klæber sig normalt fast til vegetationen i søen. Her bliver de siddende indtil larverne har fortæret blommesækken. Æggene klækkes normalt efter 100 graddage. Temperaturfald til under 11 grader kan ødelægge æggene. En normal stor hunkarpe lægger normalt 120.000 æg pr. kilo kropsvægt. Det vil sige at en 4 5 kilo stor hun vil lægge ca. 500.000 æg.

Fødeemner:

Karpen skal om sommeren, for det er kun om sommeren karpen vokser, have plads og varme, samt gode muligheder for naturlig føde. Den naturlige føde er dyrisk svæv, sprøde vandplanter og bunddyr. Svæv er zooplankton, der svæver frit i vandet.

Karpen kan fodres som supplement til naturlig føde, men fodring kan ikke erstatte naturlig føde. Karpens fødevalg variere året igennem. I vinterhalvåret søger den primært sin føde på bunden. I sommerhalvåret er det primært vegetation og smådyr ved bredden, der eftertragtes, men den kan også indtage alger og "grøde" i søens overflade. Endelig indtager den svæv.

Fødeoptagelse:

Karpen har tre metoder til fødeindtagelse:

Direkte, retningsbestemt fødeoptagelse (Particulate intake): Karpen laver et hurtigt og direkte sug mod et erkendt fødeemne. Suget, der har en hastighed på 0,6 meter pr. sekund, dannes ved en samtidig udvidelse af mund-, svælg- og gællehulen.

Fødeoptagelse i slurke (gulping): Karpen foretager en række små sug (slurke) mod koncentrationer af svæv, imens den svømmer langsomt fremad.

Bentisk fødeoptagelse (Bentisk fouragering): Ved optagelse af føde på bunden, sluger karpen både byttedyr og materialer fra bunden. Det slugte sies ved gællerne, hvorefter det føres til svælget, hvor det sorteres.

Karpen har ingen "mave". Ligeledes mangler den cellulosenedbrydende enzymer og en microflora i tarmsystemet, der kan nedbryde de store mængder plantemateriale, der fortæres. Eneste forbearbejdning af føden sker ved hjælp af svælgtænderne.

Karpens fødeoptagelse aftager kraftigt ved vandtemperaturer under 8 grader, og ophører helt ved 6 grader.

Driftsformer:

Generelt:

Der findes i princippet to driftsformer. Blandings drift (femelbetrieb) og den adskilte driftsform, hvor hver størrelse/alder af fisk holdes for sig (den Böhmiske driftsform udtænkt af Dubisch). Der er selvfølgelig varianter her i mellem. Blandingsdriften er der ingen grund til at beskrive. Det er der imidlertid for den Böhmiske driftsform, som er et forbillede for karpedriften på Gråsten.

Legefiskene:

Der udsættes normalt én til to fire til seks år gamle moderkarper i hver legedam. Samtidig udsættes det dobbelte antal hanner af cirka samme alder. En stille solskinsmorgen vil karperne lege. Under legen vil æggene blive gydt i vegetationen og befrugtet af hannerne. Efter legen fjernes de voksne karper.

Legedamme:

Legedamme kaldes ofte Dubischdamme, efter østrigeren af samme navn. Legedammen har en størrelse på cirka hundrede kvadratmeter (en ar). Dammen har indtil karperne skal sættes ud, ligget hen uden vand. Herved vil der være megen vegetation på arealet og stort set ingen vand-rov-insekter. Lige inden ynglefiskene (lejefiskene) sættes ud, lukkes der vand på dammene. De "spændes". Under legen afsættes befrugtede æg i vegetationen. Æggene klækkes hurtigt. Yngelen forbliver i legedammen cirka en uges tid. Herefter vil yngelen normalt blive fisket op, og flyttet til en anden dam. Det indfanges med en brile, det vil sige en slags ketscher.

Forstrækdammen:

Det er endnu en dam i systemet. Her lukkes der også først vand på umiddelbart inden yngelen lukkes ud. Yngelen går i forstrækdammen i ca. en måned. På det tidspunkt er de nye karper ca. 3 centimeter lange. De indfanges nu i dammen munk og flyttes til næste dam.

Yngelstrækdammen:

Yngelstrækdammen er den næste dam i systemet. Også her lukkes der først vand på lige inden fisken udsættes. (Dammen "spændes" og "besættes"). Både forstrækdammen og yngelstrækdammen skal være store fladvandede damme med god solindstråling og ringe vandgennemstrømning. Oprindelig blev disse damme sået til med græs eller havre inden de skulle anvendes. Når der blev sat vand på, gik dette i forrådnelse. Herved blev der næring til de mange smådyr, der efterfølgende skulle være karpeyngelens føde. Yngelen går i yngelstrækdammen til efteråret. Her udfiskes de og flyttes igen. Karpeyngelen er på nuværende tidspunkt fisk med en vægt på 30 50 gram og en størrelse på 9 12 cm.

Vinterdammen:

Vinterdammen er smal og dyb dam, helst med områder over 1 meters dybde. Der skal være god vandgennemstrømning, dog ikke for kraftig. Det tilstræbes, at vandet kan skiftes ud indefor et par uger. Her kan karperne overvintre. Karperne er mest aktive ved en vandtemperatur over 20 grader. Med faldende vandtemperatur, faldende aktivitet. Når temperaturen når ned på 4 grader lægger karperne sig på bunden af dammen, ofte boret lidt ned i dyndet. Her ligger de i en slags dvaletilstand, indtil temperaturen igen kommer over de 4 grader. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vandet, der gennemstrømmer dammen har en temperatur på 2 3 grader. Der kan godt stå mange fisk tæt samlet i disse damme. Det menes dog at det er vigtigt at de har ro. Karpen bevarer stort set sin vægt under dvaletilstanden.

Strækdammen:

Om foråret udfiskes alle karper af vinterdammen. De 1-årige fisk flyttes nu til strækdammen, hvor de går hele sommeren, indtil de om efteråret igen udfiskes. De har nu en vægt på 3 500 gram og en længde på 20 25 cm. De flyttes igen til vinterdammen.

Fededammen:

Næste forår udfiskes karperne igen af vinterdammen. De 2-årige fisk flyttes nu til fededammen. Her går de hele sommeren, og kan om efteråret udfiskes med en vægt på 1,0 1,5 kilo og en længde på 40 50 cm. Dette er en salgsklar størrelse. Mange ønsker imidlertid en fisk på 2 3 kilo. For at få det bliver man nødt til at lade karperne går i fededammen et år mere. De skal selvfølgelig overvintre i vinterdammen.

Kammerdammen:

Er små damme med fast bund og god vandgennemstrømning. Her opbevares salgsfiskene til salg.

Dammenes (søernes) udformning og beskaffenhed:

Grøde:

Grøde i dammen giver et varieret smådyrsliv. Det giver gode fødemuligheder for karperne. For megen grøde kan imidlertid give problemer ved udfiskning. Især ved afløb og på de dybe steder.

Afløbet fra dammen:

Det er meget væsentlig at der findes gode afløbssystemer "munke" eller "stembord". Det er i princippet her alle fisk i søen skal fanges og sorteres. Der skal derfor være plads til indfiskningskasser, hvis de ikke er etableret permanent. Afløbet skal desuden tillade at al vandet lukkes af selve dammen.

Bunden i dammen:

Bunden skal være forsynet med kanaler der fører frem til afløbet (munken). Mudder eller slamlaget må ikke være for tykt, idet fiskene kan være svære at finde og udfiske. Det kan til gengæld være hensigtsmæssigt med områder i søen med slam eller mudder, hvor fiskene kan overvintre. Mudder og slam besværliggør færdsel på bunden af den tørlagte dam.

Vandgennemstrømningen:

For stor vandgennenstrømning i dammen (søen) kan give problemer ved udfiskning. Det kan om sommeren desuden betyde nedkøling af dammen. Om vinteren er det modsat, her kan det gennemstrømmende vand forhindre tilfrysning ved bunden, samt tilføre ilt til dammen.

Temperatur:

Det er vigtigt med god solindstråling til søernes lavvandede partier og områder langs bredden. Beskygning af bredder og tilførsel af koldt vand fra væld og kilder er med til at sænke temperaturen. Det samme er tilfældet når søen dækkes med vegetation i overfladen eller sigtedybden nedsættes ved kraftig opformering af svæv og alger eller ved ophvirvling af materialer fra bunden. Når temperaturen falder, falder tilvæksten.

Produktion:

Tilvækst:

Tilvæksten kan under de mest optimale forhold ligge på 2 400 kg kød pr. ha., i normale damme på 75 100 kg kød pr. ha. og i dårlige 25 50 kg. pr. år.

Driftsplan for Gråsten skovdistrikts karpedrift:

Historie:

Der har formodentlig været karpedrift i søerne ved Gråsten Slot siden år 1700. Indtægter fra karpedrift nævnes i 1725, ved Augustenborgernes overtagelse af slottet. Rigtig gang i driften kommer først efter 1884, hvor Hertug Ernst Günther II overtager ejendommen.

Siden har karpedriften knyttet sig til dammene omkring Øhuset, hvor fiskemesteren boede, samt et stigende antal opdæmmede søer på distriktet.

Driften har taget udgangspunkt i den Böhmiske driftsform, dog tillempet de lokale muligheder. I perioden fra 1970 til 1989, har den økonomiske situation medført, at driftsformen har lignet femelbetrieb. Efter 1989 er distriktet stort set igen vendt tilbage til den Bömiske metode.

Formål.

Formålet er at:

Distriktets driftsform:

Distriktets driftsform tager udgangspunkt, dels i miljøpåvirkningen af søer og damme, og dels mulighederne for at frembringe yngel.

Miljøpåvirkninger:

Er den samlede mængde fisk (antal * vægt), i en dam eller en sø, for stor, medfører det en række ulemper.

Vegetationen ædes væk. Dette sker primært i området langs bredderne (bredzonen). Det kan betyde at visse arter helt forsvinder. I nogle af søerne findes sjældne arter, der skal bevares.

Vegetationens rodfæste i bunden ødelægges. Når der finder en for kraftig fødeoptagelse af bunddyr sted, vil karpens måde at optage føde på, bevirke at bundmaterialet omkring bundplanternes rødder fjernes. Herved mister bundplanten sit rodfæste og går til.

Filtratorer forsvinder. Når plantevæksten forsvinder vil svævet (zooplankton) blive mere synligt. Herved vil det, for karperne, blive let at finde og æde. Hermed forsvinder svævets filtrerende funktion.

Planternes livsbetingelser forsvinder. Bundmaterialet frasies af karperne ved fødeoptagelse på bunddyr. Dette materiale opblandes i vandet og vil kun langsomt bundfældes. Med et stort antal af karper, vil der dels være meget materiale opblandet i vandet, og dels vil materialet have svært ved at bundfælde sig. Det kommer derfor til at ligge som en tåge i vandet. Denne tåge nedsætter lysets muligheder for at trænge igennem vandet. Herved nedsættes bundplanternes vækstmuligheder.

Næringsstoffer frigives og algevækst stimuleres. Det ophvirvlede materiale vil desuden frigive næringsstoffer. Især fosfor. Disse næringsstoffer, vil på grund af nedsat iltproduktion i vandet (nedsat lystilgang = nedsat plantevækst) fremme algevækst.

Planternes formering forhindres. Den kraftige konkurrence om føden betyder også at karpen vil æde frø fra vandplanter (vandaks, søkogleaks), hvilket begrænser planternes reproduktion.

Karpens reproduktion nedsættes. Den kraftige konkurrence om føden kan betyde at karperne begynder at spise egen yngel (æg, larver og småt yngel).

Dværgvækst opstår. I stærkt overbefolkede søer og damme kan der opstå samfund af svagt udviklede individer "tusindbrødre" samfund.

Distriktet har derfor besluttet et max. antal på 200 250 kg. fisk pr. ha. Når der nævnes "fisk" er det fordi skaller, karudser og sudere tæller med. De vil opformeres kraftigt på grund af manglende rovfisk. Reguleringen af disse arter finder sted i forbindelse med udfiskning, hvor de udfiskes til destruktion (skidt-fisk). Afsætningen af disse går i øjeblikket til et biogasanlæg.

Produktion af yngel.

Distriktet har været nødsagt til at satse på tre metoder til frembringelse af yngel, og hermed sættefisk. For at frembringe egnede sættefisk, skal tilvæksten i første leveår resultere i en sættefisk større og lig 10 14 cm. og med en vægt større og lig 60 80 gram.

1. Formering i søer med blandingsdrift (femelbetrieb). I et antal søer holdes både moderkarper (hanner og hunner), opfedningsfisk og yngel. Yngel indfiskes og flyttes.

2. Formering efter de aldersadskilte principper (Dubisch og den Böhmiske metode). Her produceres æg i legedamme. Herklægges æggene og udvikler sig til fiskelarver. Larverne flyttes til strækdamme. Efter 1 år udfiskes yngel og flyttes.

3. Indsamling af "naturyngel". Naturyngel kan være æg indsamlet umiddelbart efter gydning eller ét års yngel.

Der er søer/damme, hvor driftshensyn nødvendiggør metode 1. Det er eksempelvis Ingrid Sø og Hummelbjerg Sø. Metode 2. er dog at foretrække, idet der ved denne metode kan foregå en form for avlsarbejde. Metode 3. er helt klart en nødløsning, der kun bør anvendes i "katastrofe-situationer".

Praktisk karpedrift på Gråsten skovdistrikt.

Distriktets årscyklus i karpedriften.

Moderkarper.

Legefisk.

Yngel.

Sættefisk.

Opfedningsfisk.

Pleje af søer og damme.

Slåning.

Oprensning.

Salg af karper.

Moderkarper.

Sættefisk.

Spisefisk. Salg af spisefisk til private prioriteres højt.



E-Mail: pvk@oehus.dk