Fiskeriloven.
§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer, åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27, 28, 35, 36, 40-43, 46, 47, § 48, stk. 2, og §§ 49 og 50.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at lovens øvrige bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr eller i øvrigt har fiskerimæssig betydning.
§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32 ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er behørigt afgitret mod andre vande.
Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.
§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.
1) den foretages i overensstemmelse med en plan, der er udarbejdet eller godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
2) ministerens særlige tilladelse foreligger eller
3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om udsætning og opfiskning af fisk, yngel og æg til udsætning.
Regler for udsætning, fiskeriloven:
Dette betyder i praksis, at udsætning af fisk i de vande, der er omfattet af ferskvandsfiskeriloven, altid skal være godkendt af Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.
Naturbeskyttelsesloven.
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
§ 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljø- og energiministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Regler for udsætning, naturbeskyttelsesloven:
Efter § 3 i naturbeskyttelsesloven er alle søer, damme og vandhuller (vandområder), hvis areal er på over 100 m2 , og hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv i tilknytning til vandområdet, beskyttet.
Beskyttelsen omfatter således både naturligt dannede og menneskeskabte søer, vandhuller og damme, som helt eller delvist er opstået ved eller påvirket af menneskelig indsats.
Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 31 om udsætning af dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, skal forstås bredt, som udsætning i naturen i almindelighed. Det er således ikke afgørende, om vandområdet er omfattet af § 3.
Ønsker man eksempelvis at udsætte en fremmed fiskeart i et nygravet vandhul, kræver dette tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 31, uanset vandhullets størrelse, og uanset at der endnu ikke har indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv i vandhullet.
Almindelig udsætning af guldfisk og lignende i havedamme vil dog ikke kræve tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 31.
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, må der ikke "foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på 100 m2 , eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og energiministeren, efter indstilling fra amtsrådet, er udpeget som beskyttede".
Udsætninger i vandområder beskyttet efter § 3, der forudsætter eller indebærer fysiske indgreb, for eksempel i form af gravearbejder, vil altid kræve tilladelse fra amtsrådet.
I de tilfælde, hvor der ikke foretages fysiske indgreb i forbindelse med udsætningen, betragtes selve udsætningen normalt også som en ændring af tilstanden i det beskyttede område. Dette skyldes, at udsætningen medfører ændringer i den økologiske balance. Udsætning af bestemte fiskearter, som ikke findes i det pågældende vandområde, vil således kunne medføre uønskede ændringer i flora- og faunasammensætningen. Særligt skal fremhæves, at padder kun kan overleve i søer, hvor der er få eller ingen fisk.
I praksis kræves ved udsætning i § 3-områder, uden fysiske indgreb, tilladelse fra enten Fiskeridirektoratet eller fra amtsrådet, afhængig af om området er omfattet af ferskvandsfiskeriloven eller ej.
Ved udsætning af fremmede arter kræves altid særskilt tilladelse efter § 31 fra miljø- og energiministeren.
Veterinærlovgivningen.
Veterinærlovgivningen fastsætter regler for salg, transport og udsætning af fisk. Lovgivningen er, på grund af sygdommes opståen, udbredelse m. m., under stadig forandring. Det kan derfor anbefales altid at kontakte veterinærmyndighederne inden udsætninger finder sted.
Ansøgningsprocedure.
Fysiske indgreb.
Er der tale om fysiske indgreb i forbindelse med udsætning til et vandområde beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, skal amtskommunen under alle omstændigheder give tilladelse. Derudover skal der gives tilladelse til selve udsætningen.
Ikke fysiske indgreb.
Hvis der ikke foretages fysiske indgreb i forbindelse med udsætningen, skal ansøgeren indsende ansøgning til enten Fiskeridirektoratet eller den pågældende amtskommune.
Fiskerilovens vande.
Hvis der er tale om vande, som er omfattet af ferskvandsfiskeriloven, indsendes ansøgning til:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Er der tale om fremmede arter, videresender Fiskeridirektoratet ansøgningen til Skov- og Naturstyrelsen, til behandling efter naturbeskyttelseslovens § 31.
Øvrige vande.
Ansøgning om udsætning i vande , der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som ikke er omfattet af ferskvandsfiskeriloven (primært søer uden afløb, og med kun én ejer), indsendes ansøgning en til amtskommunen. Er der tale om hjemmehørende arter træffer amtskommunen beslutning. Er der tale om fremmede arter træffer amtskommunen afgørelse i henhold til § 3, og Skov- og Naturstyrelsen i henhold til § 31.
© Preben Vagn Knudsen, 1999 |