Rudolf Handke er den fiskemester der har været i tjeneste længst tid på Gråsten. Den 1. April 1937 havde han 40 års jubilæum som fiskemester. Handke fik overrakt et flot slebet ølglas med data, initialer og et tin-låg, til minde om dagen, samt en fin mappe med lykønskninger fra Statsskovdistriktetes funktionærer (skovrider, skovfogeder og skovkasserer)

Fra Flensborg Avis 2. April 1937, Graasten:

40 Aars Jubilæum
Fiskemester Rudolf Handke

I Gaar, den 1. April, kunde Fiskemester Rudolf Handke, Graasten, fejre sit 40 Aaars Jubilæum som Fiskemester ved Graasten Slot og Gods, idet han 1. April 1897 tiltraadte sin Stilling som Fiskemester hos Hertug Ernst Gynther. I 1920 havde Handke Valget mellem at følge med sit gamle Herskab til Primkenau i Slesien, hvor han havde lært sit Haandværk, eller forblive her og gaa i den danske Stats Tjeneste. Handke valgte at blive og har sikkert ikke senere fortrudt Valget.

Handke indtager en enestaaende Stilling, idet han er Statens eneste Fiskemester; ingen andre steder i Landet driver Staten Ferskvandsfiskeri eller Avl af Ferskvandsfisk. Handke er en Mester i sit Fag, han kender sin Metier til Bunds, og han er af den rigtige gamle Skole, flittig og paapasselig, og hvor han har Ansvaret, taales ingen Slinger i Valsen. I bedre Hænder kunde Fiskeriet her ved Søerne derfor sikkert ikke komme.

Egentlig er det utroligt, hvad han kan overkomme; foruden Søerne ved Slottet, Dammene ved Humlebjerg og Fiskebæk, har han Dambrug ved Sønderhav at røgte; dertil kommer Fangst af ynglende ørred ved Blaakrog, ja, selv Miang Sø paa Als hører under Handkes Dornæne, men det hele klares og intet gaar >i Fisk< (- undskyld! -) for ham.

For ret at lære ham at kende, skal man se ham ved Arbejdet med fuld Damp oppe, enten det saa gælder de store Karper, der begynder at lege og derfor skaI indfanges og sættes i >Barselstue<, eller det gælder langvarige og heftige Regnskyl, der sætter hele Bestanden paa Spil, ved at Dammene gaar over deres Bredder, saaledes at Fiskene kan tage deres Frihed, ved saadanne Lejligheder faar man et levende Indtryk af et energisk og paapasseligt Menneske, der sætter Pligt og Ansvar frem for alt.

Mere fornøjelig Fortæller end Handke skal man lede længe om; det er en Nydelse og en Fornøjelse, naar man kan faa fat paa ham i Fritiden ved en stille Aftenpibe ved det idylliske Øhus og faa >sat ham i Gang<; saa oprulles den ene Scene. mere fornøjelig end den anden fra et langt Liv i den frie Natur som Jæger og Fisker, og lige saa sikker som han er som Skytte, lige saa sikker er han til at tage de Mennesker, som han har mødt her i Livet >paa Kornet< i sine Fortællinger.

Nu har Slottet faaet et nyt Herskab, og dermed er ogsaa en ny Tid indledet for Fiskemesteren; Tiden indtil 1920 og Tiden nu har faaet visse Lighedspunkter, men ogsaa kun visse; paa mange Maader er Forskellen himmelvid, og det skal ikke være nogen Hemmelighed, at Fiskemesteren synes bedst om Nutiden i Sammenligning med Fortiden. Kronprinseparret har vist Handkes Gerning stor Interesse lige fra Begyndelsen af Opholdet hernede; i den første Sommer foretog Herskaberne mange aftenlige Ture paa Krebsefangst under Hankes Førerskab, Og der er ingen Tvivl om, at Kronprinseparret vanskeligt faar kyndigere og loyalere Vejleder end Handke til disse Ture.

Handkes Vugge stod i Slesien, og her tilbragte han Drenge og Ungdomsaarene; hans Manddomsgerning faldt her i Nordslesvig, og heri ligger vel en Del af Aarsagen til, at han foretrak at blive, da hans gamle Herskab rejste mod Syd i 192O. - I Politik har han aldrig taget den ringeste Del siden l920; hans Standpunkt over for den Stat, i hvis Brød han er, er loyalt og korrekt til den yderste Konsekvens.

En gammel Nabo.

Fra Jydske Tidende Kolding, 28. marts 1937: