Karpedambrugets historie i korte træk som det har foregået på Gråsten

Karpen i Gråsten

Der har i flere århundrede været karpedambrug ved Gråsten Slot. Da slottet blev solgt på tvangsauktion i 1725, nævnes i beskrivelsen at der er karper i Horskobbel dam. Billeddam og nogle damme ved Dalsgårde nævnes også som fiskedamme. Hvordan dambruget udviklede sig op til forrige århundrede, ved vi så at sige intet om, først da Ernst Günter overtog Gråsten Slot i 1884, kom der for alvor gang i dambruget. Der blev i 1897 tilknyttet en fiskemester der skulle passe dambruget.

Stammen af karper er fra Trinkenau (senere Primkenau), og det er en robust race, der tåler klimaet godt.

Karpedambruget bestod da af yngle-dammene ved Øhuset samt opvækstdammene Storedam, Kujborgdam, Billeddam og Hollænderdam. Desuden var der et par små-damme i Slotshaven og en nyanlagt dam i Humlebjergbakkerne, den nuværende Anne Mariesø.

Efter 1920 er også Adsbøl Dam og damene i Sønderhavskovene, der købtes i 20'erne, samt resten af Humlebjergsøerne Benediktesø, Margrethesø 1935 og Ingridsø 1970, blevet brugt til karpe-damme.

Karpedambruget havde sin største tid fra århundredeskiftet og til ca. 1940. Herefter stagnerede salget af karperne og økonomien blev dårligere og dårligere. Omkring 1970 og frem gik både produktion og salg meget tilbage. Der blev forsøgt at opdrætte ål i stedet for karper, men i slutningen af 80'erne blev det egentlige karpe-dambrug "nedlagt" sammen med fiskemesterstillingen.

Nu vidreføres traditionen med et karpedambrug, hvor der gøres brug af den gamle opdrædts-metode med legedamme, fortræksdamme og opfedningsdamme. På den måde opretholdes et brug af stor kulturhistorisk værdi.

Generelle historie og hvordan karpen kom til Danmark

Driftstyper

Om forskellige karpedamme-typer.

Udbredelse

Karpen er oprindelig en asiatisk fisk der var udbredt i et område fra Manchuriet over Japan, Kina og Mellem-Asien til egnene ved Sortehavsfloderne, og den har i næsten 2000 år været en betydningsfuld dambrugsfisk. Den blev antageligt indført til Europa af romerne og fik i 1300-1500 tallet en betydelig udbredelse. Den findes i dag op til den 60. Breddegrad. Til Danmark er den antageligt kommet i den tidlige middelalder, oprindelig som dambrugsfisk, men er så dels forvillet fra dambrug eller direkte blevet udsat i større og mindre vande, hvorfor den i dag findes i utroligt mange vande.

Udssende

De forskellige typer af karpe, om skel

Levested og levevis

Hvor karpen lever, hvilke vande den foretrækker, hvilken bund, hvilke forhold den kan tåle (salt og ilt-indhold)

Påvirkning på det omgivende miljø

Føde

Om fangstteknik og fødeselektion

Fødevalg, hvad spise karpen

Hvornår spiser den

Hvordan udnytter den føden

Temperaturen

Hviken temp er bedst for karper

Alder og vækst

Hvor gammel kan en karpe blive og hvor stor

Udsætninger

Hvor mange karper kan der udsættes

 
Udsættes der karper i en sø, bør følgende retningslinie overholdes for ikke at ødelægge balancen i søen/dammen:
I mindre søer og damme bør der kun udsættes karper, hvis det er muligt at tømme søen/dammen en gang imellem, for at tynde ud i karpebestanden.

Når karper er gydemodne er rimeligt let at se forskel på han og hun karper:

Legen

Hvordan den foregår og klægning af yngel.

Flytning af de første larver fra legedammen

De små

Opvæksten i den første fortræksdam

Fjender

Fiskehejre, Gulsmedelarver og lign

Opfedningsdamme

Udsætning af karper i damme og søer

Det tredie år

Fangst af salgs-karper

Legedammene

Dubisch dam

Guledam I og II

Om slåning og tørlægning af dammen.

Vedligeholdelse med slåning efter at der er vand på

Ørredhuset

Slotssøen

Storedam

Kujborgdam

Spejldam

Handkesdam

Gåsedam

Hollænderdam

Billeddam

Ørreddam

Margrethesø

Bennediktesø

Ingridsø

Anne Marie Sø

Humlebjergsø

Adsbøl Dammene

Sønderhav dammene